Hvalpemotivation og socialisering med opstart den 7 april 2024
På hvalpeholdet er målet, at du sammen med din hund får den allerbedste start
med masser af glæde og sjov i træningen.
Det er i hvalpetiden hundens vaner og grundlaget for samarbejde bliver
etableret.
Vi arbejder ud fra "KLIK OG BELØN" principperne i træningen, og
træningen er altid baseret på lyst.
Hvalpeholdet består af træning i nærmiljøer heraf en bytur med fokus på
miljøtræning, og en tur i skoven eller til stranden af lidt længere varighed.
Der vil være forslag til hjemmetræning til næste trænings gang.
Det er naturligvis frivilligt, men du vil helt sikkert få det største udbytte
af kurset, hvis du bruger træningsprincipperne og øvelserne i dagligdagen.
Du vil lære om socialisering, om hvordan hunden lærer, om hundenes racetypiske
adfærd, hvordan hvalpen udvikler sig og hvordan vi styrker, at hunden har lyst
til at samarbejde med os.
På hvalpeholdet arbejder vi både med dig og din hvalp og kommer omkring følgende:
- Du vil lære at bruge klikker og/eller markør ord i din træning
- Læring om positiv forstærkning (belønning) og om hvordan øvelserne opbygges
trinvis
- En masse kontaktøvelser, som er basis for samarbejdet imellem hunden og
dig/jer
- Miljøtræning så hvalpen bliver støttet igennem nye oplevelser
- Start på basisfærdigheder som sit, dæk og bliv
- Start på at gå pænt i line
- Lær at lege med din hvalp så den vælger dig til
- At være i ro
- Startindlæring til indkald
- Initiativ-øvelser som styrker hundens lyst til at prøve sig frem og giver den
selvtillid
- Håndtering fx kigge tænder, poter mv.
- Alm. line (ikke flex-line)
- Vandskål og vand
- Et tæppe til hunden
- 2 ens stykker legetøj til trækkeleg samt et ekstra stykke legetøj som din
hvalp er glad for
- En masse små bløde godbidder og evt. en klikker
Der vil i ugen inden start blive sendt mail ud til alle
deltagere.
Susanna Kristensen